Sådan bygger vi en spørgeguide sammen
I undervisningen bygger hver deltager en spørgeguide på én side. Vi insisterer på én side, fordi en lang liste frister dig til at læse op frem for at lytte. Guiden har tre lag: en åbning, der gør gæsten tryg, to eller tre hovedspor og en række reservespørgsmål, du kun bruger, hvis samtalen går i stå.
Vi gennemgår også, hvordan et godt spørgsmål er bygget. Det er kort, åbent og indeholder kun én ting ad gangen. Deltagerne skriver deres egne spørgsmål om, indtil de ikke længere indeholder en skjult påstand eller to spørgsmål i ét. Det er kedeligt arbejde, men det er netop her, interviewet bliver bedre end forventet.
- Åbning, hovedspor og reservespørgsmål på én side
- Ét spørgsmål ad gangen, uden skjulte påstande
Øvelsen i par: den ene spørger, den anden observerer
Selve øvelsen foregår i par. Den ene interviewer, den anden gæster, og en tredje deltager observerer med en simpel iagttagelsesliste. Gæsten får en rolle med et par fakta, men må selv finde på resten. Det gør samtalen levende nok til, at du faktisk skal lytte, og ikke bare følge manuskriptet.
Observatøren noterer, hvornår interviewer afbryder, hvornår et svar bliver stående uden opfølgning, og hvornår tonen skifter. Efter ti minutter bytter vi roller. Mange er overraskede over, hvor meget de selv taler, når de mener, de lytter. Vi optager øvelsen, hvis alle er indforståede, så I kan høre det igen sammen.
- Tre roller: interviewer, gæst og observatør
- Observatøren noterer afbrydelser og ubesvarede svar
Opfølgning er det, der adskiller et interview fra en række spørgsmål
Det mest undervurderede element er opfølgningen. Et svar indeholder næsten altid en tråd, som gæsten selv har lagt ud: et ord, et eksempel, en tøven. Vi træner deltagerne i at høre den tråd og trække i den med små sætninger som 'fortæl mere om det' eller 'hvad mener du helt konkret'.
Vi øver også at tåle stilhed. Efter et svar venter du tre sekunder, før du siger noget. Ofte kommer gæstens vigtigste sætning netop i den pause. I begyndelsen føles det akavet, men efter et par runder bliver det et redskab, du bruger bevidst, uanset om samtalen er til tekst, lyd eller video.
- Find tråden i svaret og følg den
- Vent tre sekunder, før du går videre
Efter samtalen: redigering og tilbagelæsning
Når samtalen er slut, begynder næste del af arbejdet. Anders, som underviser i modulet, gennemgår med deltagerne, hvordan et råt interview bliver til noget, der kan læses eller lyttes til. Vi taler om, hvad der må strammes, og hvad der aldrig må ændres, så gæstens mening forbliver intakt.
Vi øver også tilbagelæsning: at sende citater til gæsten, før noget udgives, og at aftale på forhånd, hvad gæsten kan rette. Det er ikke en formalitet. Det skaber tillid, og tillid er grunden til, at folk siger ja næste gang. Deltagerne får en kort tjekliste, de kan bruge direkte i deres eget arbejde.
- Stram sprog, men ændr aldrig meningen
- Aftal rettighederne til tilbagelæsning på forhånd
Hvad du tager med fra modulet
Til sidst har du en færdig spørgeguide, en observationsliste og en tjekliste til efterbehandling. Du har også prøvet at sidde på begge sider af bordet, hvilket ændrer, hvordan du forbereder gæster fremover. Det er ikke teori, men noget, du har gjort med hænderne.
Modulet lover ikke, at dine interviews bliver set af flere. Det lover, at de bliver mere præcise, mere ærlige og lettere at gå til. I de her efterårsuger, hvor mange planlægger vinterens indhold, er det en rolig tid at øve samtalehåndværket, før kalenderen fylder op.
Et godt interview er ikke et spørgsmål om talent, men om forberedelse, lytning og eftertanke. I Modul 3 øver du alle tre dele i et trygt rum, med feedback fra både undervisere og medkursister. Tag formålet, spørgeguiden og opfølgningen med dig, og brug dem i din næste samtale, uanset om den skal læses, høres eller ses.