buzzfory
Hvor mange interviews skal der til, før du kender dit publikum?
BlogPublikumsanalyse

Hvor mange interviews skal der til, før du kender dit publikum?

Det er det spørgsmål, vi hører oftest på Modul 1. Her får du et nøgternt svar på, hvor mange samtaler, hvilke data og hvor lang tid en brugbar publikumskortlægning kræver.

Camilla Brandt5 min. læsning

Spørgsmålet, der kommer først

Når nye kursister begynder på Modul 1: Kortlæg dit publikum, er der ét spørgsmål, som næsten altid bliver stillet i den første time: hvor mange interviews skal jeg egentlig lave, før jeg ved noget, jeg kan bruge? Det er et godt spørgsmål, fordi det afslører, hvad man frygter. Nogle er bange for at stille for få spørgsmål og bygge på gætterier. Andre er bange for at drukne i samtaler og aldrig nå til handling.

Svaret er, at der ikke findes et magisk tal, men der findes en rimelig tommelfingerregel. Du leder ikke efter statistisk sikkerhed. Du leder efter mønstre, der gentager sig, så du kan beskrive dit publikum med ro i maven. I dette efterår, hvor mange planlægger næste års kommunikation, er det en nyttig afgrænsning at have med.

Vi går igennem svaret i den rækkefølge, du selv vil møde det i kurset.

Fem til otte samtaler er et ærligt udgangspunkt

For de fleste formidlere rækker fem til otte korte interviews til en første kortlægning. Efter de første tre eller fire samtaler begynder du typisk at høre de samme ord, de samme frustrationer og de samme eksempler. Når den fjerde person fortæller noget, du allerede har hørt to gange, er det et tegn på, at mønstret er ved at tegne sig.

Det betyder ikke, at nummer ni er spild. Hvis dit publikum består af tydeligt forskellige grupper, for eksempel fagfolk og interesserede lægfolk, skal du regne med et lille antal samtaler i hver gruppe. Det vigtige er, at du vælger folk, der faktisk bruger dit indhold eller er i målgruppen, og ikke kun kolleger og bekendte, som er nemme at få fat i.

Hold samtalerne korte, gerne tyve til tredive minutter, og stil åbne spørgsmål om situationer frem for meninger.

  • Vælg personer fra hver gruppe, du gerne vil nå
  • Stil spørgsmål om konkrete situationer, ikke om holdninger
  • Notér ordene, de selv bruger
  • Stop, når nye samtaler kun bekræfter det kendte

Simple data supplerer samtalerne

Interviews fortæller dig hvorfor, men de fortæller ikke altid hvor mange. Derfor arbejder vi i modulet også med enkle tal, du allerede har adgang til: henvendelser i din indbakke, de spørgsmål der går igen, hvilke af dine formater der bliver læst, hørt eller set til ende, og hvornår på ugen folk reagerer.

Vi opfordrer ikke til avancerede værktøjer. Et regneark med fem kolonner er ofte nok, og det er i sig selv en øvelse i at beslutte, hvad der er værd at tælle. Tal uden en samtale bag sig kan misforstås, og en samtale uden tal kan overvurdere én enkelt stemme. Sammen giver de et mere troværdigt billede.

Du lærer også at skrive ned, hvad tallene ikke kan sige, så du ikke læser mere ind i dem, end de bærer.

Fra noter til en kortlægning, du kan genbruge

Når samtalerne er holdt, samler du dem i en publikumskortlægning. I kurset bruger vi en enkel skabelon med tre dele: hvem folk er i forhold til dit emne, hvad de forsøger at opnå, og hvad der står i vejen. Hver del udfyldes med korte formuleringer hentet direkte fra interviewene, så kortlægningen ikke bliver til dine egne antagelser i pæn indpakning.

Skabelonen er bygget til at blive taget frem igen. Om et halvt år kan du tilføje to eller tre nye samtaler og se, hvad der har flyttet sig. Det gør kortlægningen til et arbejdsredskab frem for et dokument, der ender i en skuffe.

Mette Skovgaard gennemgår i undervisningen, hvordan du kan holde kortlægningen kort nok til, at hele dit team faktisk læser den.

  • Hvem er de, og i hvilken situation møder de dig
  • Hvad vil de opnå
  • Hvad står i vejen
  • Hvilke ord bruger de selv

Typiske fejl, vi ser igen og igen

Den hyppigste fejl er at interviewe folk, der ligner én selv. Det giver behagelige samtaler og et skævt billede. Næsthyppigst er ledende spørgsmål, hvor man ubevidst formulerer det svar, man håber på. Et spørgsmål som er du ikke enig i, at vores nyhedsbrev er nyttigt, giver dig ingen information.

En tredje fejl er at vente på det perfekte materiale. Mange udskyder kortlægningen, fordi de mangler tal eller tid, og fortsætter i mellemtiden med at kommunikere på mavefornemmelse. En grov kortlægning, der er brugt i tre måneder, er mere værd end en grundig, der aldrig bliver færdig.

I øvelserne på kurset træner du at omformulere dine egne spørgsmål, så de bliver åbne og neutrale, og du får feedback på dem.

Hvad du kan forvente efter modulet

Realistisk set har du efter Modul 1 en skriftlig kortlægning af dit publikum, en liste over de spørgsmål og ord, der går igen, og en metode til at opdatere den, uden at du behøver at starte forfra. Du har også en klarere fornemmelse af, hvad du ikke ved, og det er næsten lige så værdifuldt.

Vi lover ikke større rækkevidde eller flere følgere. Kortlægningen gør det lettere at træffe velbegrundede valg om emner, tone og format, og det er grundlaget for de næste moduler om indholdsplanlægning og interviewformater.

Hvis du er i tvivl om, om modulet passer til din situation, kan du skrive til os via kontaktsiden, så fortæller vi ærligt, hvad det kan og ikke kan.

Så svaret på det hyppigste spørgsmål er: fem til otte velvalgte samtaler, suppleret med de enkle tal du allerede har, rækker langt til en første kortlægning. Det vigtige er ikke antallet, men at du lytter efter mønstre, skriver dem ned med publikums egne ord og vender tilbage til dem med jævne mellemrum. Resten lærer du undervejs, og du kan altid tilføje flere samtaler, når du har brug for dem.

Kontakt os

Ring til os
+45 59 43 21 87