Vælg formater ud fra det, du reelt kan nå
Et format er ikke bare en overskrift i et regneark. Det er en arbejdsform med sin egen forberedelse, produktion og efterbehandling. Et længere interview kræver research, optagelse og redigering. En kort opdatering kræver måske tyve minutter. Når du vælger formater, så regn med den tid, du faktisk har på en almindelig uge, ikke den, du håber at få.
Jeg foreslår, at du laver en simpel opgørelse over dine timer. Træk møder, drift og uforudsete opgaver fra, og se, hvad der er tilbage til indhold. Fordel derefter timerne på to eller tre formater i stedet for fem. Færre formater betyder, at du bliver bedre til hvert enkelt, og at dit publikum lærer, hvad de kan forvente sig.
Det er helt i orden at vælge et tungt format sjældnere og et let format oftere. Pointen er, at fordelingen passer til din hverdag, så planen ikke bryder sammen i den første travle uge.
- Opgør dine reelle timer pr. uge
- Begræns dig til to eller tre formater
- Kombiner et tungt format sjældent med et let ofte
Find en rytme, du kan holde i månedsvis
Rytme handler om gentagelse, ikke om hastighed. Et publikum opdager hurtigt, om du dukker op med jævne mellemrum, og det er sjældent antallet af udgivelser, der tæller mest. En fast rytme, som du kan overholde, skaber mere tillid end en kort periode med travlhed efterfulgt af tavshed.
Begynd med en rytme, der føles lidt for rolig. Det er lettere at skrue op efter et par måneder end at skære ned, når du allerede har lovet noget. Skriv rytmen ind som en fast aftale med dig selv: hvilke dage du udgiver, og hvilke dage der er forbeholdt forberedelse. Så bliver planlægningen en del af arbejdsugen og ikke en ekstra byrde ovenpå.
Her midt i efteråret er det værd at tænke på, at kalenderen fyldes op mod årets slutning. Læg en buffer ind til de uger, hvor andre opgaver tager pladsen, og beslut på forhånd, hvad der må udskydes.
- Start roligere, end du tror, du kan
- Fastlæg udgivelsesdage og forberedelsesdage
- Indbyg en buffer til travle uger
Byg planen op som en enkel skabelon
En god plan kan være en tabel med få kolonner. Jeg bruger typisk dato, emne, formål, format, ansvarlig og status. Mere end det bliver hurtigt uoverskueligt, og så holder man op med at opdatere den. Skabelonen skal være så enkel, at du kan fylde en ny måned ud på en halv time.
Del planen i to lag. Det første lag er de faste punkter, som kommer igen: en tilbagevendende serie, en månedlig opsamling eller en årstidsbunden sag. Det andet lag er de åbne pladser, hvor du reagerer på noget aktuelt eller på spørgsmål fra publikum. De åbne pladser holder planen levende og forhindrer, at den bliver et stift skema.
Når skabelonen er på plads, så prøv den af på en enkelt måned først. Du får hurtigt at vide, hvor den er for stram eller for løs, og kan rette den, før du planlægger længere frem.
- Brug kolonnerne dato, emne, formål, format, ansvarlig, status
- Adskil faste punkter fra åbne pladser
- Prøv skabelonen af på én måned først
Tjek planen mod dit publikum og dit formål
Før du låser planen, så læs den igennem med publikums briller på. Svarer hvert punkt på et behov eller en nysgerrighed, du kender fra dine læsere, lyttere eller kolleger? Hvis du ikke kan pege på hvorfor, så er punktet måske til dig selv og ikke til dem. Det er ikke forkert, men det bør være et bevidst valg.
Spørg også, om planen hænger sammen med det formål, du skrev i starten. Mange planer driver langsomt væk fra deres udgangspunkt, fordi hver enkelt idé virker fornuftig i sig selv. En gennemgang hver anden måned fanger det tidligt. Stryg punkter, der ikke bidrager, og skriv i marginen, hvad du lærte.
Her hænger planlægningen sammen med det, vi i kurset kalder publikumskortlægning. Jo bedre du kender dem, du skriver til, desto lettere er det at sige nej til indhold, der ikke tjener nogen.
- Kan du pege på, hvem hvert punkt er til?
- Sammenlign planen med dit nedskrevne formål
- Gennemgå planen hver anden måned
Hold planen levende uden at gøre den tung
En plan er et arbejdsredskab, ikke et løfte. Den skal kunne ændres, når virkeligheden kræver det, uden at du føler, at du svigter den. Sæt et fast tidspunkt hver uge, hvor du kigger på status, flytter ting rundt og noterer, hvad der er blevet til noget og hvad der ikke blev.
Skriv korte noter om, hvad der virkede, og hvad der kostede mere tid end forventet. Efter nogle måneder har du et ærligt billede af din kapacitet, som er mere værd end de skøn, du startede med. Brug det billede, når du justerer rytme og formater næste gang.
Husk også at planlægge hvile ind. Et par uger uden udgivelser, aftalt på forhånd, er bedre end uplanlagt tavshed. Dit publikum forstår en pause, hvis den er meldt ud, og du undgår at arbejde dig ned i tempo.
- Sæt et fast ugentligt tjek af status
- Notér, hvad der tog mere tid end ventet
- Planlæg pauser på forhånd og meld dem ud
En redaktionel plan, der virker, er en plan, du kan holde. Begynd med et tydeligt formål, vælg få formater, find en rytme med luft i og byg en enkel skabelon, du faktisk opdaterer. Læg ikke løfter om rækkevidde ind i den; lad den i stedet vise, hvad du kan levere uge efter uge. Resten lærer du af at følge planen og justere den ærligt.
