buzzfory
Tjekliste før du vælger interviewformat: tekst, lyd eller video
BlogInterviewformater

Tjekliste før du vælger interviewformat: tekst, lyd eller video

Før du binder dig til et interviewformat, kan du gå spørgsmålene igennem her: formål, gæst, forberedelse, teknik, opfølgning og din egen kapacitet. En tjekliste til beslutningen.

Mette Skovgaard5 min. læsning

Start med formålet, ikke formatet

Mange vælger format, før de har sagt, hvad interviewet skal bruges til. Det giver ofte et podcastmikrofon-projekt, som ingen har tid til at følge op på, eller en videooptagelse, der egentlig burde have været en kort tekst. Jeg underviser i Modul 3, og den første øvelse er altid den samme: Skriv én sætning om, hvad dit publikum skal vide eller kunne efter at have mødt samtalen.

Hvis sætningen handler om at forklare en proces, passer tekst ofte godt, fordi læseren selv kan tage tempoet. Hvis den handler om stemning, tvivl og tonefald, vinder lyd. Hvis den kræver, at man ser en demonstration eller et ansigtsudtryk, er video det naturlige valg.

Skriv sætningen ned, før du går videre i tjeklisten. Den bliver dit pejlemærke, når du senere skal vælge mellem to løsninger, der begge virker rimelige.

  • Hvad skal publikum vide eller kunne bagefter?
  • Hvem skal bruge interviewet, og hvornår?
  • Kan formålet nås i et andet og lettere format?

Kend din gæst og dennes vilkår

Et format skal passe til den, du interviewer. Nogle mennesker taler frit og varmt i et mikrofonrum, men bliver stive foran et kamera. Andre skriver præcist og velovervejet, men mister pointerne, når de skal svare direkte. Spørg gæsten, hvad der er behageligt, og lyt efter svaret i stedet for at antage det.

Tænk også på praktikken. Har gæsten en rolig plads at tale fra? Er der baggrundsstøj, dårlig forbindelse eller en kalender, der kun levner tyve minutter? Sådanne forhold afgør ofte kvaliteten mere end dit udstyr gør.

Afklar desuden, hvad gæsten ønsker at læse igennem eller godkende bagefter, og aftal det, før du optager. Det forebygger misforståelser og beskytter tilliden mellem jer.

  • Hvilket format er gæsten tryg ved?
  • Hvor meget tid og hvilke omgivelser har gæsten?
  • Hvad skal gæsten godkende før udgivelse?

Vurder forberedelsen realistisk

Forberedelse er den del, der oftest undervurderes. Et tekstinterview kræver research og en klar rækkefølge af spørgsmål, men tillader rettelser bagefter. Et lydinterview kræver, at du kan følge samtalen i realtid og alligevel holde tråden. Video lægger visuel planlægning oven i, fra placering og lys til, hvad der sker, mens gæsten tænker.

Regn tiden igennem ærligt. Hvis forberedelsen til ét interview tager en hel arbejdsdag, og du skal lave flere om måneden, så vælg et format, du kan holde til. Det er bedre at gøre et enklere format godt og regelmæssigt end et ambitiøst format uregelmæssigt.

I kurset øver vi forberedelsen med en fast skabelon: baggrund, tre til fem hovedspørgsmål, mulige sidespor og et par åbninger til opfølgning. Skabelonen kan bruges i alle tre formater.

  • Hvor mange timer går der til research og spørgsmål?
  • Kan du bruge samme skabelon fra gang til gang?

Tjek spørgeteknikken mod formatet

Spørgsmål, der fungerer på skrift, falder ofte fladt i tale. Lange, sammensatte spørgsmål kan læses to gange i en tekst, men forvirrer en gæst, der skal svare på stedet. I lyd og video er korte, åbne spørgsmål normalt bedst, og stilheden efter svaret er et værktøj, ikke en fejl.

Overvej også, hvordan du håndterer et svar, der ikke rammer. I tekst kan du spørge igen i en mail. I direkte optagelse skal du kunne omformulere roligt uden at afbryde. Øv det på forhånd med en kollega, så du kender din egen refleks.

Gennemgå dine spørgsmål højt, før du vælger endeligt. Hvis du snubler over dem, snubler gæsten også.

  • Er hvert spørgsmål kort nok til at blive forstået ved første hør?
  • Har du et plan B, hvis svaret er for overfladisk?
  • Er der plads til pauser og sidespor?

Planlæg opfølgning og redigering

Et interview slutter ikke, når optagelsen stopper. Tekst skal strammes og citater verificeres. Lyd skal klippes, og lyden skal gennemhøres. Video skal beskæres, og eventuelle undertekster skal skrives. Spørg dig selv, hvem der skal gøre arbejdet, og hvor lang tid det tager.

Tænk også på, hvad der kommer efter udgivelsen. Kommer der kommentarer eller henvendelser, og hvem svarer på dem? Det hører til i Modul 4 og 5, men beslutningen om format påvirker, hvor mange samtaler der opstår bagefter.

En god tommelfingerregel fra kurset: Regn med, at redigering tager mindst lige så lang tid som selve samtalen, og læg en buffer på, hvis det er dit første forløb i et nyt format.

  • Hvem redigerer, og hvornår er det færdigt?
  • Hvordan håndterer I reaktioner efter udgivelsen?

Sæt det sammen til en beslutning

Når du har gennemgået punkterne, kan du stille formaterne op ved siden af hinanden. Giv hver en enkel vurdering: passer formålet, passer gæsten, kan jeg forberede det, kan jeg redigere det. Det format, der kommer bedst ud på alle fire, er som regel det rigtige, selv hvis det ikke er det mest imponerende.

Hvis du er i tvivl, så lav et prøveinterview med en kollega i det format, du hælder til. Du lærer mere af tyve minutters praktisk prøve end af en lang diskussion. Noter, hvad der var svært, og justér, før du booker den første rigtige gæst.

Beslutningen er ikke endelig. Du kan skifte format, når dit publikum eller din kapacitet ændrer sig.

  • Giv hvert format ja eller nej på de fire spørgsmål
  • Prøv det i lille skala, før du forpligter dig

Et godt valg af interviewformat bygger på formål, gæst, forberedelse, spørgeteknik og efterarbejde, ikke på hvad der lige virker mest moderne. Gå listen igennem, prøv i lille skala, og vælg det format, du kan gennemføre pænt og regelmæssigt. I Modul 3 øver vi netop den proces med konkrete skabeloner og feedback fra underviserne.

Kontakt os

Ring til os
+45 59 43 21 87